Samtaleterapi

samtaleterapi


Jeg benytter forskellige former for samtaleterapi tilpasset den enkeltes behov. Min opgave består primært i at stille de rigtige spørgsmål og lytte. Jeg er meget nærværende og direkte i kommunikationen og god til at bevare overblikket. Samtidig sørger jeg for, at der er en 'rød tråd' i forløbet. Klienter kommer til samtale i Klinik Kernen fordi de gerne vil bearbejde sorg, lider af depression, stress m.m. Andre fordi de er inde i et selvudviklingsforløb hvor de gerne vil opnå nye mål, holdes fast og støttes videre (coaching). Jeg har både mænd og kvinder i samtaleforløb og har selvfølgelig tavshedspligt.

Samtaleterapien - hjælper dig til at finde ind til dig selv - ind til din KERNE. Jo bedre du kender dig selv, dine behov og dine ønsker, jo nemmere bliver det at leve ærligt. Sammen synliggør vi de problematikker der kan være svære for dig. Vi finder ud af, hvorfor du reagerer som du gør - og med nogle enkle opgaver du træner hjemme, bliver du i stand til at handle og føle anderledes end du gør nu. Dine omgivelser vil også reagere positivt på din nye måde at være på.

Når par kommer i terapi - koncentrerer vi os om at mærke den oprindelige følelse af kærlighed og genfinde det gamle begær. Hvad var det, du blev så forelsket i hos din partner? Hvad gør jeres dagligdag svær og forvirrende? Vi arbejder med at få afstemt jeres drømme og forventninger m.m. Jeres indbyrdes kommunikation er vigtig: Er der respekt for partneren - i måden I taler sammen på - og er den konstruktiv?

Coaching

Tiden går ikke - den kommer

Kender vi ikke allesammen sætningen "jeg kunne så godt tænke mig, men" Så kommer alle forhindringerne springende frem og vi stopper der. Og vi ærgre os, samtidig med at det vi gerne vil, bliver ved med at fylde noget i os. Jeg kan tilbyde dig coaching omkring store som små mål. Støtte dig i at gøre målet klart og arbejde med forhindringerne, så du når dit mål.

Coaching - At stille dig selv mål, udfordre dig selv, vinde over forhindringerne og mærke følelsen at stolthed og succes når du er i mål, giver en følelse af at leve livet mere fuldt ud. Du vil opleve en styrke, som kan bruges i mange sammenhænge. Du føler dig mere modig og det styrker dit selvværd. Coaching kan bestå af samtale alene, eller en kombination af samtale og massage. Når du kombinerer de to, bliver det nemmere at finde styrken til at gennemføre de mål du sætter dig. Du kan mærke hvor i kroppen, du tidligere har hentet resourcerne til at gøre noget du gerne ville. Også selv om det var svært.

Massage

massage


Det er op til dig hvilken massage du ønsker at modtage. Har du ikke fået massage før, finder vi sammen frem til den form for massage din krop har brug for, som giver dig mest glæde og størst udbytte. Nogle kommer i Klinik Kernen for at få massage i forbindelse med samtaleterapien, andre kommer f.eks. én gang om måneden. Oftest for at holde spændingerne på afstand, undgå hovedpine, slippe for almen ømhed. Og hen af vejen få en bedre kropsholdning og et styrket immunforsvar. Healingmassagen er en dyb afspændende, meget blid og omsorgsfuld massageform. Den går dybere ind i kroppen end almindelig massage. Efterlader dig dybt afspændt, i ro og med et større mentalt overskud. Og stort set alle oplever en dybere og mere sammenhængende søvn. Du kan købe gavekort til én du gerne vil forkæle med en massage.

Fysiurgisk massage - løsner spændinger, udrenser, giver mere energi og et stærkere immunforsvar - derudover en bedre kropsholdning og følelsen af en krop der ikke er spændt og øm.

Healingsmassage - går dybere ned i kroppen end den almindelige massage. Den påvirker også de psykiske ubalancer. Når vi ikke kan tage stilling til ubehagelige oplevelser, gemmer vi dem i underbevidstheden til bedre tider. Hvis ikke vi kommer tilbage til disse oplevelser og får dem bearbejdet, går de ind og påvirker vores måde at opleve omverdenen på og den måde vi agerer på. Når vi psykisk ikke har det rigtig godt, spænder vi forskellige steder i kroppen. Når jeg arbejder med denne form for spændinger, får du hurtigt en stor indsigt i de problematikker der kan gøre din dagligdag svær. Healingsmassagen giver dig en mulighed for at opdage hvorfor du spænder, har sommerfugle i maven, krummer tæer, bliver urolig indeni, er stiv i nakke og skuldre, føler du bærer hele verden på dine skuldre etc. Og først her kan du begynde at ændre dine vaner.

Kombineret samtale og massage


Kombinationen af samtale og massage gør at du meget hurtigere rykker tættere på din kerne. Du mærker og bliver opmærksom på din krop på en helt ny måde. Kroppen ved godt, hvad du har brug for. Og med større indsigt i hvad du gerne vil og hvem du er, følger et større selvværd og mere selvtillid. Når du lærer dig selv og dine behov og ønsker bedre at kende, bliver det meget nemmere at sige fra og vælge nye ting til i din dagligdag. Du vil indse vigtigheden af at bryde tidligere negative mønstre, hurtigt opleve en større glæde, mere ærlighed og en følelse af frihed til at være lige præcis den du er. Kombineret samtale og massage vil altid blive fulgt op af små hjemmeopgaver der træner dig i at gøre noget andet end du plejer. Det rykker også dine omgivelser. Familie, venner og kolleger reagerer pludselig anderledes i forhold til dig, fordi du siger og gør noget andet end du plejer.

Samtale og healingsmassage - understøtter hinanden. Når du arbejder med psyken og kroppen samtidig, vil du hurtigt opleve, hvordan dine problematikker hænger sammen. Du får en stor bevidsthed om, hvad der sker i din krop, når noget påvirker dig følelsesmæssigt. Det bliver nemmere at sige til og fra, give og modtage...der kommer en bedre balance imellem det du spekulerer på/bekymrer dig om - og det du egentlig har brug for. Ved at kombinere samtale og massage bliver det også tydeligt for dig, hvorfor du spænder forskellige steder i kroppen - på den måde får du mulighed for at slippe spændingerne for altid.

Yoga


Et af mine specialer er terapeutisk yoga. Yogaen under denne hensynstagende form, gør at alle kan være med. Det er en yogaform som er både fysisk og mentalt opbyggende og styrkende. Ved hjælp af den terapeutiske yoga kan du træne dig fri af gamle skavanker og spændinger. Ofte får klienter med spændinger og/eller skævheder i kroppen simple øvelser med hjem. Øvelser der er nemme at huske og ikke tager lang tid. Min erfaring som yoga-instruktør har lært mig, at små hold på 6-8 personer er optimale.

Terapeutisk yoga - vil jeg typisk instruere i, ved store spændinger i kroppen, eller områder hvor du kan have gavn af at blive mere smidig. Du vil få 2-3 meget enkle øvelser som du kan arbejde med imellem dine massager her. Øvelser som du ofte kan udføre, samtidig med andre ting i dagligdagen. Der skal altså ikke sættes tid af til øvelser, vi 'indbygger' dem i dine daglige gøremål.

Klinik Kernen   -   Båstrupvej 507, 3480 Fredensborg   -   2076 8145   -  

W3C valideret HTML og CSS